Press Releases

Forslag om valg af yderligere bestyrelsesmedlem

August 7, 2018 at 9:00 AM CEST

Der henvises til indkaldelsen til Bang & Olufsen A/S’ ordinære generalforsamling i selskabsmeddelelse nr. 18.02 af 25. juli 2018.

Bestyrelsen i Bang & Olufsen A/S (”Bang & Olufsen” eller ”Selskabet”) har besluttet at anbefale aktionærerne at stemme for valg af Anders Colding Friis som nyt bestyrelsesmedlem i Selskabet på dets ordinære generalforsamling den 23. august 2018.

Bestyrelsen har med denne indstilling lagt vægt på Anders Colding Friis' erfaring og viden indenfor salg, marketing, detailhandel, supply chain og online salg samt hans viden omkring Selskabets væsentligste markeder.

Anders Colding Friis' øvrige ledelseshverv omfatter administrerende direktør i Pandora A/S. Anders Colding Friis besidder ikke øvrige bestyrelsesposter, bortset fra en bestyrelsespost i Industriens Arbejdsgivere i København. Anders Colding Friis har tidligere besiddet flere ledelsesposter, heriblandt som administrerende direktør i Scandinavian Tobacco Group A/S og House of Prince A/S, hvortil kommer direktør i Schulstad Brød A/S. Herudover har Anders Colding Friis bestyrelseserfaring fra IC Group A/S og Topdanmark A/S.

Anders Colding Friis er født i 1963 og har en kandidatgrad (MSc) fra Copenhagen Business School.

Anders Colding Friis anses for at være en uafhængig kandidat til bestyrelsen i Selskabet.

Såfremt Anders Colding Friis vælges som nyt bestyrelsesmedlem og de nuværende bestyrelsesmedlemmer genvælges, vil Selskabets bestyrelse bestå af følgende medlemmer:

  • Ole Andersen
  • Juha Christensen
  • Anders Colding Friis
  • Albert Bensoussan
  • Brian Bjørn Hansen (medarbejdervalgt)
  • Geoff Martin (medarbejdervalgt)
  • Ivan Tong Kai Lap
  • Jesper Jarlbæk
  • Mads Nipper
  • Majken Schultz
  • Søren Balling (medarbejdervalgt)

På vegne af bestyrelsen i Bang & Olufsen A/S

Ole Andersen
Bestyrelsesformand 

 

For yderligere information, kontakt
Jens Gamborg, tel: +45 24 96 93 71

 

 

Vedhæftet fil

Investor contact

Cristina Rønde Hefting
Head of Investor Relations
+45-41537303
crrh@bang-olufsen.dk
 
Major Shareholder Announcements should be sent directly to
major-shareholder@bang-olufsen.dk
 

Press contact

Marie Elbæk
Global communications
+45 60 21 25 42
Press@bang-olufsen.dk
 

Other enquiries

For all non-PR or non-IR related enquiries, e.g. advertising and HR related questions,
please contact Bang & Olufsen’s main office at:
+45 9684 1122